Uddrag fra bogen
Fødselsdagsbobler på køl
I dag er der lagt fødselsdagsbobler på køl og hvis det stod til Simon, ville det have været Laurent Perrier Prestige Cuvée Grand Siecle. Det var ganske enkelt det eneste mærke Simon drak og i mange år var Simon den suverænt største kunde i det brand hos Kjær & Sommerfeldt. Indkøbet til Simons eget forbrug var i gennemsnit på lidt over 2 flasker om dagen.
Det var en af årsagerne til, at vi måtte sørge for at handle stort ind af bobler, når Simon kom besøg på rejsemålene.
Jeg havde selv fornøjelsen af at være guide for Simon under et af hans besøg i Gambia. Ganske enkelt fordi jeg var den eneste, danske, kvindelige guide den sæson. Det var et kort 4 timers frokoststop på en af de mange private rundrejser, hvor Simon fløj ud med sit følge, skiftende direktionsmedlemmer, den tætte presse, håndplukket personale og de obligatoriske morgenbollepiger, der rent faktisk var ansat til at bage morgenboller til Simon.
Besøget var blevet forberedt ned til mindste detalje i månedsvis. Kun det bedste af det bedste var godt nok og selve frokosten skulle indtages på hotel Fajaras udsigtsterrasse i skyggen af bugnende bourgainvillaer og med Atlanterhavets brusen som lydkulisse.
Sko, biler og sølvtøj var pudset, skjorterne nystrøget, flaget hejst og alt og alle stod snorlige og endelig landede Simons fly akkompagneret af gambiansk tam-tam dans.
Vi vidste ikke på forhånd om Simon ville køres i limousine til hotel Fajara eller foretrak at køre i en af de almindelige transferbusser, som var aflagte svenske rutebiler, der nu tjente som turistbusser i Gambia. Mikrofoner var normalt afløst af megafoner, der blæste de forreste passagerer af banen, mens de bageste måtte mundaflæse. I dagens anledning havde vi fået tildelt en bus, der både havde rigtig mikrofon og døre, der kunne lukkes.
Simon ville gerne køre i bus, så hele følget gik ombord og jeg havde så ikke pudset skoene forgæves.
Vi havde på forhånd aftalt, at jeg skulle køre en normal transfer, men krydre den med en præsentation af Gambia, herunder de mange forskellige stammefolk. Under hele turen sidder Simon fuldstændig uanfægtet bag sine mørke solbriller og jeg går derfor ned til ham og spørger om der er noget, han særligt gerne vil vide noget om og overraskes over hans indgående kendskab til stammerne og endnu mere, at han kender min historie i Spies og ved, hvor jeg har arbejdet tidligere. Jeg er jo bare ny og grøn, men nu lige lidt ekstra lilla i hjertet.
På hotel Fajara er lækkerierne klar og champagnen på køl. Et helt køleskab er fyldt op med Simons yndlingschampagne. Udover de dyrt lejede limousiner, havde vi købt rigeligt med bobler i Dakar i Senegal, da Gambia ikke var leveringsdygtig.
Lige idét de liflige dråber skal serveres, siger Simon: “Jeg besluttede i øvigt i morges at starte på hvid måned”. Når Simon var på vandvognen, gjaldt det også alle andre, så champagneflaskerne blev hurtigt båret ud og erstattet af cola og fanta ad libitum.
At levere champagnen retur til Senegal var en umulighed, så vi havde efterfølgende nogle meget sofistikerede guideparties med fransk årgangschampagne i rigelige mængder.
Det var i øvrigt også på denne tur, at Simon, som altid på sine rejser, havde sin dyre edderdunsdyne med. Den var under besøget blevet pakket af vejen i en affaldspose i privatflyet. Det gambianske rengøringspersonale havde gjort grundigt rent og selvfølgelig også sørget for at skaffe affaldet af vejen.
Der var ramaskrig og en større eftersøgning blev sat i gang, men dynen var og blev pist væk. Vi gættede på, at den i værste fald var røget ud med det øvrige affald og i bedste fald lå i en gambiansk compound og varmede en ungersvend og hans mange koner – op til 4 var stadig tilladt.
Simon fløj videre uden dyne. Festen fortsatte, da han var ude af syne.