“Hemmeligheden bag Spies-ånden”

En hyldestbog til Spies-ånden!
Personlige historier og sjove anekdoter fortalt indefra.

”Hvordan får man folk til at knokle røven ud af bukserne 24/7 og sove med uniformen på – ovenikøbet med et saligt smil på læben?”

Pris 295 DKK (300 sider med private fotos og blødt omslag)

Udgivet på forlaget Never Ending Passions

Om bogen

”Hemmeligheden bag Spies-ånden” er en hyldestbog til Spies-ånden, men ikke et portræt af Simon Spies.

Tal venligst blidt til os, for vi har festet hele natten
Sådan skrev Simon Spies i en annonce i forbindelse med sin 60-års fødselsdag og 25-års jubilæum den 1. september 1981.

Vi ved alle, at Simon Spies i dag ikke ville have overlevet en halv time i MeToo-rampelyset med sit storforbrug af unge piger, men det fratager ham ikke hans eminente evne til at skabe grænseløs rejseglæde for sine gæster og arbejdsglæde ad libitum for sine medarbejdere. Simon skabte Spies Rejser, men det var personalet, der satte strøm til Spies-ånden.

Alle kender mottoet ”Spies, Rejs og Vær glad”, men Simon havde endnu en favorit: ”Glade guider = glade gæster” og han var ganske enkelt verdensmester i at få hver eneste medarbejder til at gå gennem ild og vand for sine gæster, knokle røven ud af bukserne 24/7 og sove med uniformen på – ovenikøbet med et saligt smil på læben.

Hvad er hemmeligheden bag Spies-ånden? Hvordan kan man skabe så stærk en korpsånd på tværs af forskellige kulturer, nationaliteter og landegrænser? Hvorfor var den lilla uniform så attraktiv, eksisterer ånden fortsat og kan den kopieres?

Med historier fortalt indefra genopleves de glade charterdage gennem både klare og slørede solbriller ude på rejsemålene, på chefgangen og piccolinehjørnet på hovedkontoret i København, i de høje luftlag i det gamle Conair, i medvind og modvind.

Som inspiration, som eksempel, som en hyldest, som man ønsker….

Pris 295 DKK (300 sider med private fotos og blødt cover).

 

spies ånden bog

Foto: Mads Guldager

Få en appetizer på bogen og se, hvad pressen skriver

Presse
Bogen har bl.a. været omtalt i følgende medier:

💜 Politiken
💜 Fredericia Dagblad
💜 Fyns Amts Avis
💜 Fyens Stiftstidende
💜 Horsens Folkeblad
💜 Jyske Vestkysten
💜 Vejle Amts Folkeblad
💜 Århus Stiftstidende
💜 Randers Amts Folkeblad
💜 Viborg Stifts Folkeblad
💜 Dagbladet Holstebro
💜 Dagbladet Struer
💜 Dagbladet Ringkøbing-Skjern
💜 Folkebladet Lemvig
💜 Helsingør Dagblad
💜 Frederiksborg Amts Avis
💜 Furesø Avis
💜 Stand By (online)
💜 Radio4 (Sommermission bliver charterguider – mandag den 11/7)

Du kan læse et lille uddrag af bogen her.

Facebook kan du følge med i bogens videre færd, læseroplevelser, presseomtale, foredrag m.v.

Jeg håber, at du vil like, følge, dele og heppe, så Spies-ånden fortsat har vinger!

Hemmeligheden bag Spies Ånden – LIVE

Åbne foredrag annonceres løbende på Facebook.

Du kan også booke dit helt eget private.

Kontakt Eva Vedel på tlf. 21207585 el. info@spies-aanden.dk for nærmere aftale.

forfatteren af spies ånden

Foto: Mads Guldager

Om forfatteren

Eva Vedel

Som 14-årig var jeg med min familie på en 2-dages safariudflugt i Tunesien med Spies Rejser.

Jeg var vildt fascineret af de lillaklædte guider og totalt solgt til guideeventyret.
5 år senere kørte jeg den selv samme udflugt iført Spies-uniform og sand i sandalerne.
19 år og klar til at erobre hele verden!

Det, der skulle have været en enkelt sommer, blev startskuddet til 17 år på skiftende destinationer og senere som omrejsende inspirator og idégenerator, rektor for guideskolen, leder af guideafdelingen og chef for salgskontoret i København.

For 20 år siden sad jeg så på en fransk bjergtop og begyndte at grifle nogle af de mange unikke oplevelser ned, ganske enkelt for at de ikke gik i glemmebogen. Udover at have en fest med at skrive dem, gik det op for mig, at jeg blot er én lille brik i et kæmpe puslespil og sådan begyndte jeg at samle på sjove historier og anekdoter fra verdens bedste kolleger og arbejdsplads.

Undervejs gik det op for mig, at jeg ikke er ene om at stå med tasken fuld af uvurderlige erfaringer og værktøjer fra min Spies-tid. Dem har jeg både bevidst og ubevidst brugt flittigt i mit videre liv og virke som både ansat, leder, direktør og selvstændig.
Denne bog er derfor ikke min, men vores!
En hyldest til Spies-ånden!

forfatteren af spies ånden

Foto: Mads Guldager